Team DIVING


Dykkercertifikat og dykkerrejse med Skovbo

TeamDIVING er for elever der elsker at opholde sig i vandet, og gerne vil lære at blive en god og sikker dykker. Du bliver certificeret SSI Open Water Diver, hvilket sætter dig i stand til at planlægge og foretage dyk i hele verden, ned til 18 meter. I faget lærer du de basale begreber og færdigheder indenfor dykning, så du med sikkerhed kan nyde den fantastiske undervandsverden. 

På TeamDIVING arbejder vi med:

  • SSI’s online studiemateriale
  • Grundig indføring i dykkerudstyr
  • Kommunikation under vand
  • Makkersystem og sikkerhedstjek
  • Planlægning af dyk
  • Problemløsning
  • Helbred og dykning
  • Dykketabeller
  • Opdriftskontrol, BCD
  • Forskel på Densitet af ferskvand og saltvand
  • Tryk i kroppens luftrum
  • Effekten af det øgede tryk på kroppen
  • Udligningsteknikker
  • Førstehjælp til dykkere.
  • Strøm og bundforhold
  • Dyre og planteliv under vand
  • Båddyk
  • Natdyk

På TeamDIVING skal du deltage i følgende:

  • To timers ugentligt teoretisk og praktisk undervisning.
  • Træning i svømmehal
  • En dykkertur til Fuerteventura.

I efteråret arbejdes målrettet frem mod teoriprøven. Sideløbende vil vi arbejde med samarbejde i makkerteam, makkertjek, nødprocedurer og træning af dykkerfærdigheder i svømmehal.

Dykkerrejsen i uge 7 bruges på henholdsvis de afsluttende træningsdyk på havet og certificering, og dykkerture med professionelle diveguides. 

Teorikursus, svømmehal og referralcertificering foregår i Danmark i samarbejde med Scansub DK diver i Roskilde . På Fuerteventura samarbejder vi med Deep Blue Diving, som står for den endelige certificering, og de efterfølgende erfarringsdyk. De 2 samarbejdsparter står for sikkerheden, udstyr og forsikring under kurset.

Ekstra betaling for TeamDIVING

Der er ekstrabetaling for TeamDIVING. Du kan læse mere om økonomi her. Prisen inkluderer kursusprisen for ”SSI Open Water certificering”, samt dykkerturen til Fuerteventura i februar. 

Optagelseskrav

Det kræver en sund krop og en god fysik for at kunne dykke sikkert og komfortabelt.

Derfor skal eleverne:

  • Være i god form (eller ønske at arbejde målrettet på det).
  • Udfylde en helbredserklæring. 
  • Få lavet en eventuel lægeerklæring.

Downloads

 Claus Møller Bæk er ansvarlig for Skovbos TeamDIVING-linje. Henvendelse vedrørende TeamDIVING kan ske på cb@skovboefterskole.dk

Claus Møller Bæk er ansvarlig for Skovbos TeamDIVING-linje. Henvendelse vedrørende TeamDIVING kan ske på cb@skovboefterskole.dk